Hvad vil Nye Borgerlige i byrådet?

Af Bruno Ostenfeldt Jensen, spidskandidat Nye Borgerlige Ikast-Brande

Ældrepleje hvor de ældre får omsorg og pleje.

Hvordan det kan lade sig gøre med mangel på arbejdskraft og mangel på SOSU-hjælpere og sygeplejersker, hvor også tilgangen på disse job er faldende samt viser en mindre glæde i jobbet over de sidste år?

Vores tanker er at få hjemmeplejeordningen tilbage med udkørselspunkt fra plejecentrene, hvor de ansatte arbejder i mindre, selvstændige teams, hvor de ældre vil opleve, at det ikke er udskiftning af personale konstant. Vi vil give plejepersonalet mere frihed i de rammer, de arbejder under, hvor tillid er ordet, hvor Nye Borgerlige tolker registrering og kontrol som mistillid til de ansatte.

En ting er, at de i forvejen svage borgere ikke aktiveres under nuværende form. Borgerne bliver standardiserede; det er jo en umulighed for hjælperen at udøve samme ydelse ifølge et minutskema, hvor de ældre borgere ikke er ens. Nogle kan selv bevæge sig i bad, hvor andre er mere bevægelseshæmmede og skal bruges mere tid på. Det kan også være borgere med en dårlig eller god dag, hvor minutskemaer kun presser plejepersonalet: toiletbesøg er sat til 5 minutter i minutskemaet, men den ældre er ikke færdig efter tiden og må efterlades på toiletbrættet.

Hjemmehjælpen er tvunget til at yde en service, der ikke altid er tilstrækkelig i deres kontrol og registreringer. Det kan være, den ældre ikke er visiteret til ydelser som vask af en hundeskål, skift af en pære, vande en plante, som kan betyde meget for den ældres livskvalitet og samtidig giver en mindre tilfredsstillelse i hjælperens faglighed og det moralske kodeks. Det giver et dårligt arbejdsmiljø med et højt sygefravær. Dette sygefravær mener vi kan nedbringes ved, at medarbejderen får glæden til jobbet tilbage gennem tillid og ikke kontrol, og at det samtidig vil tiltrække nye, der igen ønsker at arbejde indenfor ældreplejen.

Man kan også indføre en struktur, hvor den enkelte medarbejder via teknologien kan orientere sig om dagens opgaver hjemmefra og derfor ikke behøver møde op på et centralt kontor hver morgen.

Vi mener også, der skal være fri plejemuligheder, hvor den ældre selv kan vælge plejen gennem en eller flere private pasningsordninger, hvor pengebeløbet følger borgeren.

På ældrecentre/plejehjem mener vi, at teknogien skal indgå og investeres i ved fremtidige renoveringsprojekter på hjemmene; ældremængden stiger de kommende år og vil være mere plejekrævende og kræver en mandskabsresurse, som ikke findes,

Det er vigtigt, at plejepersonalet frigives til omsorg og pleje, som vil gøre arbejdet i ældreplejen mere attraktivt, så flere også får lysten til at vælge ældreplejen til igen.

Mange plejepersonaler oplever tidspres, mangel på indflydelse, fysisk og psykisk pres, nedslidning. Her kan teknogien hjælpe; det kan være i form af intelligente gulve/senge, som registrerer bevægelser eller give alarm til personalet, hvis en beboer falder om. Det kan også være håndtering af affald, vasketøj og andre praktiske opgaver som sortering af medicin og tunge løft.

Plejepersonalet efterlyser tid til omsorg for de ældre; derfor er det vigtigt, at vi udnytter den teknologi, der er til rådighed, således personalet aflastes, så de får tiden til at skabe menneskelig værdi, holde i hånd, tale og gå tur i naturen med den ældre.

Friplejeboliger skal der tænkes i som en af fremtidens boligformer. Her kan personer, ældre eller handicappede, der visiteres, bo. Det er en billigere boform, hvor plejen kan samles med flere beboere samme sted.

Bofællesskaber, som kan bygges som seniorfællesskaber, eller en kombination af boliger, hvor der kun bor familier, yngre og ældre: Her vil livskvaliteten blomstre med fællesskabet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul