Hvad kommer der til at ske med regionerne?

Af Bo Jensen, Regionsrådsmedlem Region Midtjylland - Gruppeformand Liste C

 

Det er en spændende tid at arbejde med regionale opgaver og udfordringer.

Hvordan skal fremtidens danske sundhedsstruktur organiseres?

Vi venter jo spændt på den nedsatte Sundhedsstrukturkommission afrapportering, som forventes at komme midt i juni. Efter EU-afstemningen den 9. juni og før Folkemødet den 13. juni. Så den 11. eller 12. juni er nok et kvalificeret gæt.

205 danske regionsrådsmedlemmer har netop været til det årlige topmøde i Aarhus to dage i sidste uge. Der er ikke så meget mediebevågenhed af denne begivenhed, som af KL-møderne i Aalborg. Om det er fordi vi går tidligere i seng, eller det er fordi regionernes opgaver ikke optager befolkningen lige så meget som de helt nære ting, skal jeg være usagt. Men blot konstatere, at der var store og vigtige ting på agendaen – begge dage, som konferencen varede.

Vi var i fornemt selskab med hele den politiske partitop fra Christiansborg med statsministeren i spidsen. Troels Lund Poulsen og Lars Løkke var der også, og de var med i en stor paneldebat sammen med både finansminister Nicolai Wammen, og vores egen nye leder Mona Juul, som funklede ved seancen og overbeviste forsamlingen om, at hun også er skarp på sundhedspolitik og ikke kun på erhverv- og klima-området, som hun ellers er blevet skudt i skoene af visse kommentatorer.

Der var også andre store og vigtige navne med i Aarhus:_

Sundhedsminister Sofie Løhde, direktør i Vive, professor Jacob Kjelberg, der er medlem af strukturkommissionen og ikke mindst dennes formand Jesper Fisker, der er direktør i Kræftens Bekæmpelse, og inden da var Søren Brostrøms forgænger som øverste mand i Sundhedsstyrelsen.

Jeg havde tilfældigvis fornøjelsen af at spise morgenmad med Jesper Fisker, og ikke en gang på intim tomandshånd var det muligt, at lokke noget som helst ud af ham – ud over at de kommer med mellem 2 og 5 løsningsmodeller.

 

Læs hele indlægget i Brande Bladet i morgen tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul