Husk juleoptoget søndag
Indsendt af Mikael Lund den tor, 11/12/2014 - 12:08

Søndag går julemanden endnu engang i spidsen for juleoptoget, der efter en tur forbi Brandlundparken og præstegården slutter med uddeling af slikposer til de deltagende nisser på Torvet (arkivfoto).
Søndag er det atter blevet tid til en af de faste juletraditioner i Brande, når julemanden og garden går i spidsen for juleoptoget.
Via Brandlundparken og præstegården ender optoget på Torvet, hvor der udover uddeling af slikposer til de deltagende børn fra 0. og 1. klasse i Uhre, Blåhøj og Brande vil være forskellige aktiviteter. Desuden holder de fleste butikker søndagsåbent.
Juleoptoget starter fra Præstelundskolens skolegård kl. 13.30.
Tilføj kommentar