Hurtig tilbagevenden

Der var blot spillet 2 minutter af 2. halvleg, da Brian Jacobsen gjorde det til 2-0 til Brande.
Efter en halv sæson i serie 2 er Brande IF's førstehold tilbage i serie 1. Det blev en kendsgerning, da holdet her til eftermiddag besejrede de nærmeste forfølgere, Skibet IF, med 3-0 på Brande Stadion.
Kravet til Brande var minimum et point mod den eneste modstander, holdet har tabt til på denne side af sommerferien, og opgøret var kun 5 minutter gammelt, da Rasmus Skovbjerg bragte hjemmeholdet i front efter et hjørnespark, der ikke blev clearet ordentligt.
2 minutter ind i 2. halvleg gjorde Brian Jacobsen det til 2-0 fra kanten af feltet, og i dommerens tillægstid slog Jonas Østergaard sejren fast, hvorefter champagnepropperne og jubelen kunne slippes løs.
Læs hele reportagen fra kampen i Brande Bladet tirsdag.
Tilføj kommentar