Af Henrik Kraglund, byrådsmedlem for Fælleslisten

I foråret 2016 rejste stort set hele Ikast-Brande Kommunes (IBK) byråd og adskillige embedsmænd suppleret med redaktør Steen Hebsgaard på studiebesøg i Holland. Her havde man stor succes med en hjemmepleje uden ledere. Man havde i Holland fokus på løsninger - frem for problemer.  Kvalitet målte man på resultater – frem for leverede ydelser. Byrådet ville studere, hvordan man i et andet land arbejder med borgerinddragelse, velfærd og såkaldt samskabelse i hjemmeplejen, som det udførligt er beskrevet i pressen i det seneste par uger.

”Og i det flade marskland har man skabt en alternativ model, kaldet Buurtzorg, der nok fik politikere og embedsmænd til at åbne øjnene en kende, da de fik ideen præsenteret af grundlæggeren og direktøren selv – Jos de Blok”, som Steen Hebsgaard formulerede det dengang. Og videre skrev Steen Hebsgaard: ”Start med patienten, undersøg problemet og skab netværk omkring patientens problem”.

I Holland arbejder i dag 14.000 sygeplejersker i 1.000 (et tusinde!!) uafhængige teams. Så Buurtzorg-modellen må altså kunne noget!

Den daværende og nuværende formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Frank Heidemann, var begejstret og udtalte: ”Det er rigtigt spændende……. På den lidt længere bane bør det helt klart være noget, vi arbejder hen imod - det kræver, at vi udfordrer den kommunale lighedssætning og ændrer på visitationspraksis. Men det skal vi da absolut prøve……….. Selve tænkningen om at personalet selvfølgelig sagtens selv kan tilrettelægge plejen for de ældre, tiltaler mig meget”.

Sidenhen er der ikke sket en pind! Så studierejsen blev altså til en kommunal udflugt! Hvad er forklaringen på det? Vi aner det ikke. Men vi hører igen og igen, at alle skriger på at have et arbejde, som ikke er styret af minuttyranni og en deraf afledt stress-situation. Alle ønsker indflydelse på egen arbejdsindsats. 

Vi ser udfordringen i IBK. Sygefraværet taler sit tydelige sprog. I perioden 2014 til 2017 steg sygefraværet med 42 % blandt kommunens SOSU-ansatte. Fra september 2017 til og med september 2019 er fraværet steget yderligere for de mere end 400 medarbejdere, som er beskæftiget med pleje og omsorg for de ældre (se f.eks. Økonomiudvalgets dagsorden fra den 5. november).

HJEMMEPLEJEN SKRIGER PÅ NYTÆNKNING.

Frank Heidemann har i et følelsesladet indlæg i pressen hældt Buurtzorg-modellen ned af brættet, og partifællen Birthe Sørensen har kaldt Buurtzorg-modellen for ”problematisk, uanstændig og forhastet” og er citeret for at sige, at ”det handler om teams og helhedspleje i Buurtzorg, men det kunne man også gøre i vores eget (kommunale) regi”. 

Det har vi altså haft 3 et halvt år til at afprøve. Udvalgsformanden og embedsmændene har ikke fået gennemført noget forsøg i IBK. Det er bare ikke i orden.

Hvorfor skulle vi være bange for at afprøve Buurtzorg-modellen? Man kan i almindelighed ikke melde sig ud af samfundet, men man kan melde sig ud af Buurtzorg-modellen! Man skal bare udfylde en udmeldelsesblanket – så kommer de kommunale medarbejdere, mens Buurtzorg-medarbejderne holder sig væk. Så nemt er det. Hvis borgerne er utilfredse, mislykkes forsøget med indførelsen af Buurtzorg-modellen. Hvis borgerne er glade for modellen, vil den kunne udvides.

Rollemodeller

Borgmesteren kunne på byrådsmødet den 11. november fortælle, at indførelsen af Buurtzorg-modellen i Bording-Engesvang-distriktet vil gå ud over 3 kommunalt ansatte sygeplejersker! Dette beskedne tal lader vi tale for sig selv. Det er i hvert fald ikke i den skala, man skal afholde sig fra at nytænke.

IBK er en mental frikommune. Skal vi ikke tage konsekvensen af det. Lad os nytænke. Det har man gjort i Herning med det, der i dag kaldes Herning-modellen indenfor området for socialt udsatte, og i Hjørring har man nytænkt indenfor arbejdsrettet rehabilitering, som har skabt en betydelig livskvalitet til en lang række borgere på kanten af arbejdsmarkedet (Hjørring-modellen).

Lad os håbe, at Buurtzorg-modellen vil få stor udbredelse, for så er det fordi borgerne/de ældre har taget godt imod modellen. Buurtzorg-modellen kan nemlig ikke snakke sig til borgernes tillid. Den må levere tilliden.

Og når det lykkes, omdøber vi straks modellen til Ikast-Brande-modellen (IBK-modellen).