Hip-Hop børnefestival aflyst

Chapper

RemisenBrande har set sig nødsaget til at aflyse den store Hip Hop Børnefestival, der skulle finde sted på søndag.

- Det er brandærgerligt, udtaler direktør Pia Stræde Palmelund,

- Men med kun knap 100 solgte billetter, mener vi ikke, at der er grundlag for at gennemføre arrangementet, der tidligere år har fyldt hele huset med børn og voksne.

- Det er beklageligt, men vi er nødt til at tage konsekvensen af den manglende tilslutning. Det er ikke hverken økonomisk eller praktisk forsvarligt at gennemføre på nuværende tidspunkt, da det er et stort arbejde at afvikle børnefestivalen. Der er rigtig mange foreninger, der stiller op med frivillig arbejdskraft og materialer, så af respekt for deres tid og indsats ser vi ikke anden udvej end at aflyse. En stor tak til Teaterkompagniet, Helles Danseinstitut, Brande Sportsrideklub, Genbrugspladsen og Bane 7-330 Urban Street Zone for, at de var med på idéen. Vi håber, at vi kan finde en anden god anledning til at samarbejde igen på et andet tidspunkt, lyder det fra Remise-direktøren.

- Vi springer over i år, og vi vil overveje, hvad vi fremadrettet vil igangsætte af initiativer for de mindste. Det er beklageligt, da en by af Brandes størrelse gerne skulle kunne have børnearrangementer af denne art. Vi kan kun appellere til, at man fremadrettet husker at bakke op, hvis man gerne vil have, at der skal være aktiviteter for byens børn, udtaler Pia Stræde Palmelund.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul