Hede sambarytmer i Uhre
Vejret kunne ikke være bestilt bedre, da der fredag eftermiddag blev taget hul på årets Uhre Marked med en af mange nyskabelser, et samba-optog fra friskolen til markedspladsen ved Naturparken.
Eneste minus var, at eleverne fra indskolingen ikke var nået hjem fra lejrtur til Samsø tids nok til at deltage, alligevel havde optoget samlet 60 - 70 børn fra Uhsrkoven, dagplejen og de øvrige klasser på friskolen.
De fik undervejs følgeskab af rundt regnet ligeså mange tilskuere, inden de nåede frem til endestationen, hvor der ventede en svalende flaske kildevand og en endnu koldere isvaffel.
Kl. 15 gik Brandes X-factorfinalist fra 2014, Henriette Haubjerg, på scenen for at give en række numre, og samtidig blev der så småt gjort klar til at åbne for aktiviteterne på markedspladsen.
Læs mere om programmet for årets Uhre Marked i denne uges udgave af Brande Bladet og se mange flere billeder fra samba-optoget i galleriet nederst på forsiden.
Tilføj kommentar