Harmonikasammenstød på Brandevej
Indsendt af Mikael Lund den tor, 31/03/2022 - 08:44
Onsdag kl. 16.45 skete der et harmonikasammenstød på Brandevej ved Ejstrupholm. Her kom en 32-årig mand fra Egå ved Århus kørende mod øst, da han overså to forankørende medtrafikanter, som holdt stille for at dreje ad Holmevej ved OK Snacks.
Den 32-årige bilist kørte derfor op bagi i en bil ført af en 33-årig kvinde fra Århus, hvorefter kvindens bil blev skubbet op bagi endnu en holdende bil ført af en 36-årig mand fra Hampen.
Den 32-årige vil blive sigtet for manglende agtpågivenhed, men det var ikke den eneste sigtelse, der faldt: Det viste sig, at den 36-årige mand fra Hampen, som var uden skyld i ulykken, var frakendt kørekortet.
Ingen af de tre implicerede kom ifølge politiets døgnrapport noget til ved sammenstødet.
Tilføj kommentar