For halvanden millioner kroner ingenting

Tilbage i 2013 besluttede det daværende byråd, at der tidsmæssigt parallelt skulle opføres et antal plejeboliger i henholdsvis Ikast og Brande. I Ikast blev det til plejecenteret Bøgildlund, som stod klar til indvielse i 2018, mens planerne om at udvide Engparken i Brande trods kommunens opkøb og efterfølgende nedrivning af Q8-tanken som bekendt aldrig blev til noget. I stedet er håndværkerne nu ved at lægge sidste hånd på en ny samlingssal, som er blevet opført foran Engparken på det, der tidligere udgjorde plejecenterets parkeringsplads.

De kuldsejlede udvidelsesplaner har imidlertid ikke været en helt gratis omgang.

I 2013 blev der afsat en mio. kr. til byggeriet, og beløbsrammen blev i løbet af de efterfølgende tre år hævet med godt 6 mio. til i alt 7 mio. kr.

I 2017 blev der skåret 2,2 mio. af beløbet, men der resterede fortsat knap 4,9 mio. til udvidelsen, i hvert fald på papiret.

Inden projektet blev skrinlagt, havde Ikast-Brande Kommune brugt næsten 1,5 mio. kroner på projekteringen. Heraf gik 450.000 kroner til det rådgivende ingeniørfirma Bascon, mens arkitektfirmaet Cubo fik 900.000 kroner for deres ulejlighed. Desuden har der været udgifter til bl.a. landinspektør og juridisk assistance, selvom projektet altså aldrig blev til noget. Prisen for Q8-grunden indgår sågar ikke i beløbet på 1,5 mio.

Rent regnskabsteknisk betyder det faktisk, at Ikast-Brande Kommune nu kan tilbageføre 3,4 mio. af de bevilgede 4,9 mio. kroner på anlægsbudgettet (forskellen mellem den tiloversblevne anlægsbevilling og de forbrugte 1,5 mio. kr.) med den lakoniske bemærkning, at ”projektet blev ikke til noget”.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul