Håndgemæng i Klovborg
Indsendt af Mikael Lund den fre, 20/10/2017 - 08:44
Politiet var torsdag eftermiddag massivt til stede i Klovborg. På Storegade omkring nr. 84 var der opstået et slagsmål, men da politiet nåede frem kl. 15.20, var de involverede ”meget lidt meddelsomme”, som politikommissær Henning Præstegård formulerer det.
På adressen, hvor der står flere ældre, muligvis beboede campingvogne henstillet, antraf politiet en 38-årig lokal mand samt en 29-årig mand fra Tilst ved Århus. Den ene havde blod på sin højre hånd, men hvad der var gået forud, kunne politifolkene ikke få svar på.
Et gammelt våbenskab, som blev fundet på adressen, blev taget med på politistationen til nærmere undersøgelse.
Tilføj kommentar