Grundloven som toilet-lekture

Peter Tudvad

Peter Tudvad havde bl.a. medbragt en originaludgave af Danmarks Riges Grundlov fra 1849.

I år faldt Grundlovsdag som bekendt sammen med afholdelsen af folketingsvalget, men det havde ikke fået menighedsrådet ved Brande Kirke til at flytte det traditionelle grundlovsdagsarrangement. Og dog: Arrangementet var flyttet indendørs i Sognegården; ikke på grund af vejret, men på grund af det igangværende arbejde i Præstegårdshaven, der normalt lægger plæne til grundlovstalen.

Peter Tudvad, der er forfatter med speciale i Søren Kierkegaard og til daglig bor i Sachsen i den østlige del af Tyskland, havde taget turen til Brande for at fortælle om sit syn på den danske grundlov, der oprindeligt blev skabt i 1849, kontra den tyske grundlov, der er 100 år yngre, så meget passende blev foredraget indledt med en tysk sang: ”Die Gedanken sind frei” (”Tankerne er frie”).

Grundlæggende mener Peter Tudvad, at det er på tide med et kritisk eftersyn af den danske grundlov, der senest blev revideret i 1953, og der mener han passende, man kunne hente inspiration i nabolandet mod syd. At han er særdeles godt inde i begge landes grundlove, som han understregede netop er en grundlov, altså grundlaget for al anden lovgivning, illustrerede han ved at fortælle, at han i mange år har haft et eksemplar af grundloven – den originale – hængende på badeværelset. Ikke i disrespekt, men for at kunne fordybe sig i teksten, og det første eksemplar er da også for længst slidt op.

Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul