Gitte får det sidste ord

Gitte Ellehammer Jensen kan ikke tale - kun sige lyde, som pårørende og andre besøgende lærer at tyde og forstå. Opstår der tvivl, tages en staveplade i brug. Her har Gitte sin søster Ulla Bundgaard på besøg (foto: Martin Ravn).

Gitte Ellehammer Jensen fik stillet diagnosen ALS for ni år siden. Hun ligger i respirator og får besøg af plejepersonale hvert tredje kvarter - døgnet rundt. Og hun vil gerne rose sundhedsvæsenet.

Af Astrid Vestergaard

Vi hører det så ofte - at sundhedsvæsenet ikke virker, som det skal. Der er lange ventelister, fejloperationer, papirnusseri, kassetænkning og dårlig hygiejne.

Men der ER også positive patient-oplevelser. Én af dem har 47-årige Gitte Ellehammer Jensen fra Brande.

Hun er ramt af sygdommen ALS, der lammer kroppen og slukker for livsvigtige funktioner næsten på samme måde, som vi andre slukker lyset ved at trykke på en kontakt.

Sygdommen blev konstateret for ni år siden, og det seneste halvandet år har Gitte Ellehammer Jensen været fast sengeliggende i hjemmet på Bjerglide i Brande, hvor hun ligger i respirator.

Hun har mistet talens brug. Men folk, der besøger hende, kan med lidt tålmodighed godt forstå, hvad hun siger, når hun kommer med forskellige lyde.

Gitte Ellehammer Jensen er god til at signalere med øjnene, om den besøgende har forstået budskabet eller ej, og opstår der tvivl, tages en staveplade i brug.

Læs hele artiklen om Gitte Ellehammer Jensen i Brande Bladet onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul