Af Villy Guldbrand Jensen

Tyskerne tog vores gymnastiklokale. Til gengæld sang vi så højt vi kunne, hver morgen til morgensang. Det var vores protest mod tyskerne

Den 29. marts 2015 var det 70 år siden at et hold unge mennesker forlod mellemskolen i Brande med deres eksamensbeviser.
Torsdag den 23. april mødtes 4 af eleverne på cafe Tankefryd, for at genopfriske minderne om en tid der var.
- Vi skulle have været seks i dag, men to var forhindret, fortæller Inger Salholt, der til daglig bor i Arnborg.
Efter en lang periode uden kontakt til hinanden, var der nogle af de gamle elever der tog initiativ til at samle holdet, da de havde 50 års jubilæum.
- Lige siden har vi mødtes hvert år, fortæller Edith Rasmussen, der til daglig bor i Odense.
Til 50-års jubilæet var vi mødt 17 ud af 19 mulige, men med tiden er en del faldet væk.
I dag kunne vi have været seks, plus at vi har en tidligere klassekammerat der bor i Canada, nemlig Annelise Precht Pedersen, som var i Brande sidste år i forbindelse med 100 års jubilæet som stationsby.

Skolegang under krigen
Skolegangen i mellem klassen foregik under krigen. Det foregik i bygningerne Storegade 5, som senere blev Brande kommunes rådhus.
Dengang lå klasselokalerne i bygningen, og langs kirkemuren var der bygget en gymnastiksal, som tyskerne lagde beslag på under besættelsen.
- Vi husker tydeligt besættelsen af Brande.
Selvom vi ikke var så gamle dengang, var vi meget bevidste om at vise vores protester mod tyskerne, fortæller Lone Jensen.
Når vi sang morgensang, skrålede vi så højt vi kunne, for at tyskerne kunne høre os over i gymnastiksalen og når de marcherede forbi med deres støvletramp, smækkede vi vinduerne i, så vi ikke kunne høre dem.
Vi blev nok også præget af vore lærere, der hele tiden holdt os orienteret om krigen og hvad der skete.
Lillian Jacobsen kunne også huske befrielsen og tiden derefter.
- Det var ikke alt der skete efter befrielsen der var rart.
Jeg husker tydeligt at de såkaldte ”tyskerpiger” fik deres hår klippet af.
Vi var ikke så gamle, men vi husker at der var piger der var lidt ældre end os, der plejede omgang med tyskerne. Vi blev advaret, men det var jo helt unge piger, der på den måde blev stemplet af byen.
Besættelsen betød i øvrigt at afslutningen blev afholdt i Brande Bios sal, da gymnastiklokalerne var beslaglagt af de tyske soldater.

Følger med i Brandes liv
Selvom de ikke bor i Brande mere, følger de stadigvæk med i byens liv og udvikling.
Kontakten holdes vedlige via telefon og mails, og der aftales samling hvert år på skift hos hinanden.
- Vi har sågar været i Canada for at besøge Annelise. Det skete i 1999 – altså for 16 år siden, og jeg husker tydeliget hvilke kommentarer det medførte i Canada, siger en lettere fornærmet Edith Rasmussen. De sagde de var benovede over, at vi i så høj en alder havde taget turen til Canada.
Da var vi altså 16 år yngre!
Torsdagen i Brande skulle efter frokosten på Cafe Tankefryd bruges på en tur rundt i byen.
- Jeg er vild med Bjørn Nørgaards kunst, så vi skal helt sikkert om og se skulpturen ved Brande Højskole, fortæller Lone Jensen.
Inden vi tager op og besøger vores gamle klassekammerat Nina Kristiansen, der desværre ikke kunne være med i dag.
Hun står klar med æblekage og kaffe.