Gavlmaleriforeningen MUREN ser frem til nye kunstprojekter

Læs Foreningens generalforsamling præget af optimisme og nye ideer

Gavlmaleriforeningen MUREN i Brande holdt for nylig generalforsamling med stor tilslutning fra medlemmerne. Alle fik en hyggelig aften med kunstquiz, drøftelse af foreningens virke og fremtidige aktiviteter.

I det forgangne år har foreningen blandt andet fokuseret på renovering og oplysning. Renoveringen er som bekendt en evig gentagelse, når værkerne står ude i alt slags vejr. I den sammenhæng fokuserer foreningen fremover primært på renovering af gavlene fra 1968 og de nordiske gavle fra 1970.

Vision om nye projekter

Skal MUREN udvikle aktiviteter på den lange bane, bør der findes en niche med kunstprojekter, som kan være med til at gøre en forskel for Brande by, påpegede formand Linda Stenholt Jensen i sin beretning.

- I bestyrelsen har vi fremover brug for aktiviteter, der er forenelige med vores formåen, ressourcer og interesser. Dette har gjort, at vi nu tænker i aktiviteter med eksterne samarbejdspartnere, for eksempelvis holdet bag Brande Biennalen, sagde formanden.
I 2023 tog Ilse Christensen og Jette Nielsen fra Brande City initiativ til at skabe en ny tradition i Brande. Biennalen der blev afholdt i sensommeren 2023, blev en stor succes, hvor mange branditter og udenbys gæster kom forbi i arbejdsperioden og til ferniseringen.

Læs mere i Brande Bladet i denne uge.

På billedte ses kunstneren Lisbeth Eugenie Christensen ved gavlmaleriet ”January II”, der blev til på initiativ af sponsor Stubkjær Invest A/S og realiseret af Gavlmaleriforeningen MUREN, som en gave til Brande by i forbindelse med gavlmaleriernes 50 års jubilæum i 2018. 

Fotograf: Ole Jørgensen / MUREN

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Kvalitetfyrærkeri

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul