To gange DM-metal til Brande Taekwondo Klub

Brande Taekwondoklubs cheftræner, Hans Pedersen, ses her flankeret af sine to medaljevindere ved DM, Natalie R. Lauridsen (t.v.) og Lisa Maria Sørensen.

I weekenden blev der afholdt DM i taekwondo i Solrød. Brande Taekwondo Klub stillede med to deltagere, Natalie R. Lauridsen og Lisa Maria Sørensen, mens Rebekka Dahl Diallo måtte melde fra pga. en skade.

Kun en uge efter at have vundet bronze ved U21-EM i Polen skulle Natalie R. Lauridsen igen i aktion ved et stort mesterskab, og denne gang gik hun helt til tops i kvindernes sværvægtsklasse over 73 kg.

Lisa Maria Sørensen blev skadet under en træning i efterårsferien og har derfor været tvunget til at træne mindre end normalt, og oveni havde hun bøvlet med influenza op til og på kampdagen. Hun stillede op i en vægtklasse højere end sædvanligt og mødte her en stærk kæmper og god kammerat fra Team VEB i semifinalen. Lisa måtte se sig slået og vandt dermed bronze.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul