Gang i udrulningen af fjernvarmen

Mandag morgen tog entreprenørmaskinerne fat på at grave belægningen i lyskrydset Hyvildvej/Storegade/Vejlevej/Østre Allé (”Kvickly-krydset”) op.

Årsagen er, at Brande Fjernvarme skal have gjort klar til den næste, længe ventede etape i udrulningen af fjernvarme. Krydset forventes spærret for trafik i de kommende to uger (til og med udgangen af næste uge), så arbejdet kan foregå så effektivt som muligt og ikke konstant bliver generet eller afbrudt af biler og øvrige trafikanter.

– Ellers kommer vi ingen vegne, siger driftsassistent Niels Nielsen fra Brande Fjernvarme.

Imens gravearbejdet står på, vil der være etableret omkørsel, men det er f.eks. stadigvæk muligt at nå frem til Kvicklys p-plads af Storegade.

Når krydset er gjort færdig, fortsætter gravearbejdet ud ad Vejlevej til Martensens Allé og Engtoften samt Bjerglide og Linde Allé ligeledes på den sydøstlige side af Vejlevej.

Det er Kølkær Entreprenør Service, der er hovedentreprenør på opgaven med Gunnar Christensen A/S som underentreprenør.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul