Fuldautomatisk pandekagebageri på Torvet søndag

Nok kommer søndagens alternative udgave af julemessen til at foregå i de enkelte butikker, men der bliver også masser af julestemning på Torvet.

Her bliver der både mulighed for at købe juletræer, brændte mandler og andet juleknas, og DDS-spejderne er på plads for at sælge juleneg til fuglene.

Desuden har FDF’erne lovet at komme med deres nyudviklede fuldautomatiske – og dermed særdeles corona-sikre – pandekagemaskine.

Maskinen er fremstillet af en håndfuld af de ældste FDF’ere med hænderne skruet rigtigt på, og den fik sin officielle ilddåb i forbindelse med sæsonstarten hos FDF’erne midt i august.

Ved den lejlighed standsede tælleren på 165 stk., men det var udelukkende et spørgsmål om, at der ikke var flere munde at mætte (og at man var løbet tør for pandekagedej), for bagekapaciteten er langt højere.

Pandekagemaskinen drives pneumatisk (ved hjælp af trykluft) og består af 12 teflon-belagte aluminiumspander, som opvarmes med gas. Maskinen har 3 ”gear” (hastighedsindstillinger), triptæller og en fedtsprøjte, som tilsætter et par dråber flydende fedtstof, inden dejen hældes på panden. Doseringen foregår også automatisk, så den eneste manuelle operation er faktisk, når pandekagerne skal sættes til livs.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul