Fremgang for Hedeløbet

Den senere vinder af mændenes lange distance, Thomas Esbensen fra Herning, er her på vej ud på den anden af to omgange á hver 6 km.

De seneste par år har antallet af deltagere i Hedeløbet (det tidligere Brandtex-løb) ligget omkring 125, men det tal fik et lille løft, da motionsløbet blev afviklet på Brandlund Hede onsdag aften.

I alt 130 løbere stod klar ved startsnoren, da starten på de tre distancer gik i tre omgange, og derudover stillede Ørbæklund med 21 deltagere, som fandt rundt på den korte rute uden startnumre og chips i skoene.

Dermed var deltagerantallet i Hedeløbet det højeste siden 2015, men der er dog stadig et stykke vej til de knap 200, der deltog i de første udgaver af løbet efter navneskiftet i 2013.

I det fine, men en anelse kølige løbevejr blev der løbet rigtig stærkt, og der var da heller ingen lokale løbere, der nåede helt til tops. Samtlige sejre gik med andre ord til udenbys løbere, men flere af de lokale nåede med på ”podiet” med en anden- og flere tredjepladser, der også udløste en præmie.

Se den samlede resultatliste på www.brandemotion.dk og se flere billeder fra målstregen i galleriet nederst på forsiden.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul