Fotowalk i Brande

Når Brande Fotowalk 24 afvikles lørdag den 16. marts, bliver det med præmier til en værdi af ikke mindre 11.500 kr! CEWE.DK har indgået samarbejde med Brande Fotowalk, der bare i løbet af tre år har udviklet sig fra et fotokursus på Brande Kunstskole til en kunstnerisk event, der giver genlyd i fotokredse. Cewe er Europas førende fotolaboratorium, på årsbasis fremstiller de over 3 milliarder farvebilleder og digitaliserede analoge billeder via 11 fotolaboratorier i Europa! Intet mindre! CEWE printer også vinderfotos til vinderudstillingen, der vises på Café Tankefryd.

Britta Egebjerg, der har udviklet Brande Fotowalk og er koordinator på eventet, der afvikles under Brande Kunstskole, er superglad og stolt: ”Jeg er enorm stolt over at vores walk i kunstbyen har potentiale til at være en attraktiv samarbejdspartner for Cewe. Jeg er dog også helt bevidst om, at dette mix af et højt fagligt fotografisk indhold og en begivenhed for hele familien taler direkte ind i nogle fællesværdier for både Brande Kunstskole og Cewe”.

 

Ud på Brandes gader

Brande Fotowalk, der er en konkurrence, består af 4 timers vandring med fotografiske opgaver. Deltagerne får udleveret ord at gå på i forskellige opgavekategorier. Der skal således fortolkes og nyfortælles gennem kameraets, eller mobiltelefonernes, linser på vandringen i Brande by. Der er også tid til redigering før fotos sendes til den topkompetente dommerjury!

Årets jury består af Ole Jauch, fotografisk billedkunstner (Hillerød), Bente Jensen, cand. mag i kunsthistorie og litteraturhistorie og Arne Holst-Larsen, sognepræst.

”VI er så stolte over at kunne præsentere denne meget kompetente jury, der spænder over både det professionelle fotografiske, det rene kunstneriske og ”det kulturelt dannende”. De tre jurymedlemmer repræsenterer 3 forskellige måder at se rum og verden på – og det er en stor tillidserklæring til kvaliteten af Brande Fotowalk, at de har sagt ja til at deltage” – siger formand for Brande Kunstskole Dina Blomstrand

 

Fortællinger er for alle aldre, dét er den fotografiske fortælling også, således kan alle deltage i walk’en. Den yngste deltager har været 13 år, den ældste 79, så her er plads til alle. De forgangne år har budt på masser af fotografisk mangfoldighed, historiefortællinger og modige fotografier. Dét er vi også helt sikre på, at vi kommer til at se i år. Det er en fantastisk måde, at få indrammet livet i vores by gennem ofte usete detaljer og vinkler - slutter Dina Blomstrand

 

Fotoet viser Jurymedlem Ole Jauch.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul