Fortællingen om Jesus barnet og dans om juletræet

Af Villy Guldbrand Jensen -
Søndag eftermiddag havde Brande Juletræs Laug inviteret til juletræsfest med start i kirken hvorefter man gik over gaden til Sognegården hvor juletræet stod tændt og der var dækket op til kaffebord.
I kirken blev der sunget 3 julesalmer og sognepræst Arne Holst Larsen fortalte fortællingen om det lille Jesusbarn der kom til verden i Betlehem den 24. december for 2021 år siden for de mindste deltagere.
Ved hjælp af figurer og stalden i Betlehem som salingspunkt blev fortællingen levendegjort for de mange børn, der i dagens anledning fik lov til at sidde i en ring foran alteret, og da fortællingen var slut fik de lov til at kigge nærmere på de mange figurer – der en efter en var blevet placeret i og foran stalden.
Efter starten i kirken gik turen til Sognegården hvor arrangørerne havde tændt juletræet og dækket bordene med kaffekopper og glas til saftevand.
Læs artiklen i Brande Bladet i morgen tirsdag...!
Tilføj kommentar