Forsker: Nedlæggelse af valgsteder skaber demokratisk fattigdom

Ved dagens valg til Europa-Parlamentet er antallet af afstemningssteder i Ikast-Brande Kommune reduceret fra 15 til 10. Det betyder, at vælgerne fra Hampen må køre til Gludsted for at afgive deres stemme, de vælgere, der tidligere har stemt på Uhre Kro eller i Drantum Forsamlingshus må køre til Brande, vælgere fra Pårup må bevæge sig til Engesvang, og fra Munklinde-området gik turen til Bording. Samme model gør sig gældende ved det kommende folketingsvalg samt alle fremtidige valg.

Baggrunden for nedlæggelsen er en flere år gammel byrådsbeslutning, som trådte i kraft efter kommunal- og regionsrådsvalget i november 2017. Formålet med beslutningen er at spare penge, og man kan ikke beskylde Ikast-Brande Kommune for at gå enegang: Siden 1998 er der på landsplan nedlagt 534 valgsteder eller mere end hver fjerde af de dengang 1.918 valgsteder, så der nu blot er 1.384 valgsteder tilbage.

Valgforsker og ekspert i kommunalpolitik, Roger Buch, mener, at de mange nedlæggelser skaber demokratisk fattigdom, som rammer de svage i samfundet. Han ser især tre problemer ved udviklingen.

For det første er de færre valgsteder med til at gøre lokalsamfundene svagere.

- Det er langt fra så vigtigt som nedlæggelsen af skoler, biblioteker, rådhuse osv., men det er et symbolsk tegn på nedprioriteringen af lokalsamfundene. Skolen, biblioteket, måske også købmanden og Brugsen er lukket, og nu lukker også valgstedet, konstaterer han.

For det andet svækkes valgdeltagelsen, når afstanden til valgstedet øges. Tal fra Danmarks Statistik viser, at valgdistrikternes gennemsnitlige størrelse siden 2005 er vokset med 35 procent fra 23 kvadratkilometer til 31 kvadratkilometer. Dermed er valgstedet rykket længere væk for mange borgere, og både dansk og international forskning viser, at større afstand til valgstedet medfører mindre chance for, at en vælger stemmer.

Det tredje problem er ifølge Roger Buch, at kommunerne måske slet ingenting har sparet. Dels på grund af øgede udgifter til transport af ældre vælgere, men i endnu højere grad fordi flere vælgere vælger at brevstemme, hvilket er en meget dårlig forretning: En almindelig stemme på valgdagen koster ifølge Roger Buch cirka 25-30 kroner inklusiv alle kommunens udgifter til valget, mens en brevstemme koster omkring 100 kroner at håndtere, altså næsten fire gange så meget.

Antallet af brevstemmer har modsat antallet af valgsteder været støt stigende siden starten af halvfjerdserne, hvor de udgjorde cirka 3 procent af stemmerne. Ved det seneste folketingsvalg i 2015 udgjorde andelen af brevstemmer således 8,6 procent, tæt på en tredobling.

Et yderligere problem ved brevstemmer er ifølge Roger Buch, at de øger risikoen for fejl, fordi vælgerne ikke får en stemmeseddel, men derimod blot skal stemme på et blankt stykke papir.

Kommentarer

Hvorfor ikke blot stemme med NemId - det nuværende system havde vi også for 50 år siden.....Ikast- Brande kommune kunne jo ansøge indenrigsministeriet om dette til næste valg...
vi behøves ikke væte så oldnordiske som alle andre rundt omkring i DK

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for Brande Bogen
Bannerannonce Telekæden Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen