Forruden faldt ud
Indsendt af Mikael Lund den ons, 30/01/2019 - 08:43
De elever fra Uhre Friskole, som tirsdag eftermiddag var ude at køre med skolebus, fik sig ligesom buschaufføren en temmelig speciel oplevelse. Da skolebussen var nået til krydset Engebækvej/Gejlbjergvej faldt bussens forrude af uforklarlige årsager pludselig ud.
Hændelsen indtraf kort efter kl. 15, og ifølge politiets oplysninger var der ingen, der kom til skade. Til gengæld måtte busselskabet Umove, der betjener ruten for Midttrafik, tilkalde en anden bus, inden kørslen kunne fortsættes.
Tilføj kommentar