Formandsposten glippede
Indsendt af Mikael Lund den ons, 22/11/2017 - 08:45
![Carsten Kissmeyer](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/carsten_kissmeyer_stor_9.jpg?itok=-0SHnq_H)
Ambitionen var på forhånd klar for Ikast-Brande Kommunes afgående borgmester, Carsten Kissmeyer (V), der gik efter at overtage posten som regionsrådsformand i Region Midtjylland efter socialdemokraten Bent Hansen, men missionen mislykkedes.
Trods socialdemokratisk tilbagegang med et enkelt mandat til 15 og status quo hos Venstre, som uændret opnåede 13 mandater, lykkedes det Bent Hansens afløser, partifællen Anders Kühnau, at indgå en konstitueringsaftale, der sikrede, at formandsposten forblev på socialdemokratiske hænder.
De radikales eneste medlem af regionsrådet, Hanne Roed, bliver ny 1. næstformand i Region Midtjylland, mens Carsten Kissmeyer må tage til takke med posten som 2. næstformand.
Kommentarer
Ja og gudskelov for det, gad
Ja og gudskelov for det, gad vide om han så ikke savner den magt borgmesterkæden gav.
Tilføj kommentar