Forårsrengøring i naturen
Af Morten Dickmann
Lørdag og søndag blev for nogle borgere i kommunen brugt på frivilligt at deltage i årets affaldsindsamling arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening. I Blåhøj Stationsby var omkring 30 frivillige deltagere mødt op ved legepladsen, hvor Royal Rangers og beboerforeningen udleverede opsamlere, affaldssække og gule veste.
På billedet er det far Kim med sin ene søn Andreas, som er spejder i Royal Rangers. De gik i søndags langs Sdr. Ommevej i retning mod Brande. Mor Elsebeth og den anden søn, Sebastian (også Royal Ranger) gik i modsatte side.
De bevægede sig ikke mange skridt før endnu et stykke affald endte i en af de forskellige poser familien havde med. En pose til pantflasker, en til dåser uden pant og så en til affald.
Ligesom da familien gik en affaldsopsamlingstur langs hovedvejen fra Blåhøj St. til Blåhøj Skole søndagen forinden, var der også masser af affald at finde i grøfterne denne gang.
Og man skal ikke være sart, hvis man skal samle alt efterladt op som affaldsindsamler. Læs reportagen i denne uges udgave af Brande Bladet og find ud af, hvad man blandt andet kan finde langs vores veje og gader.
Tilføj kommentar