Folkeoplysning til hele kommunen
![Naser Khader](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/naser_khader.jpg?itok=d6de_iY_)
DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole, som har til opgaver at tilbyde folkeoplysende kurser og foredrag til hele Ikast-Brande Kommune, har nu programmet for første halvår 2017 klar.
- Det indeholder et væld af spændende muligheder, så ingen behøver kede sig og være uoplyst i det kommende halvår, garanterer skoleleder Morten Colbert. I programmet finder man blandt andet en række helt nye tilbud som ”Krop og kost i balance” i Klovborg ved Hanne Svendsen og et mindfulnesskursus i Brande ved Ulla Sørensen.
På foredragssiden byder DOF på foredrag med Naser Khader (billedet) i Nr. Snede, med antropologen Dennis Nørremark i RemisenBrande og med tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen i Ikast.
Derudover byder DOF stadig på ”gamle kendinge” som madlavning for mænd i Brande og Blåhøj (dog med nye undervisere), grønne madlavningskurser i Brande, yoga og varmtvands-træning i Brande, korundervisning i Nr. Snede og Ikast og engelskundervisning i Brande.
DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole har altså tilbud til alle borgere i Ikast-Brande Kommune.
- Vi håber, at borgerne har lyst til at bruge de lokale tilbud, vi udbyder. Der er mulighed for at blive klogere, sundere, gladere, siger Morten Colbert og fortsætter:
- Vi forsøger hele tiden at udvikle os – og er spændte på, hvordan vores nye tiltag bliver modtaget. Vores samlede kursus- og arrangementstilbud er beskrevet på vores hjemmeside, www.dof-brande.dk.
Tilføj kommentar