Fodboldspillernes turneringsstart udsat

Fodboldens superliga og de underliggende divisioner har efterhånden ligget underdrejet et stykke tid og gør det fortsat. I den kommende weekend skulle serie- og ungdomshold landet over have taget hul på forårsturneringen. Med den seneste forlængelse af restriktionerne i forbindelse med Covid-19 bliver det imidlertid ikke aktuelt: Alle fodboldkampe, der var programsat til og med 2. påskedag (13. april) er nu blevet udsat på ubestemt tid.

- I DBU og DBU Bredde bakker vi naturligvis op om myndighedernes retningslinjer. Det betyder, at alle vores aktiviteter aflyses til og med den 13. april 2020. Samtidig opfordres fodboldklubberne til at gøre det samme.

- I fodbold-Danmark vil vi naturligvis gøre vores for, at færrest muligt bliver smittet af coronavirussen. Normalvis er rigtig mange mennesker i berøring med hinanden i fodboldens verden, men det kan vi ikke lige nu. Vi følger myndighedernes anbefalinger og bakker op og aflyser derfor alle vores aktiviteter i denne tid, udtaler Bent Clausen, formand for DBU’s breddekomité og næstformand i DBU’s bestyrelse. 

DBU Bredde repræsenterer landets godt 1.600 breddefodboldklubber med i alt 329.000 medlemmer.

- I DBU Bredde aflyser alle seks lokalunioner alle fodboldkampe, stævner, kurser, seminarer, samt klubbesøg og andre arrangementer. Vi opfordrer selvfølgelig også alle vores klubber til at følge myndighedernes anbefalinger og regler. Vi er fuldt ud klar over, at forlængelsen af den nuværende nedlukningsperiode vil påvirke fodbolden og mange fodboldklubber negativt, men vi har den klare opfattelse, at vores samfundsmæssige ansvar vægter højest i denne situation, udtaler Lars Albæk, formand for DBU Bredde.

I serie 1 skulle Brande IF have åbnet sæsonen på hjemmebane mod Hedensted på søndag, mens klubbens andethold i serie 4 fredag aften skulle have haft besøg af Bording IF. Lidt længere mod øst skulle holdsamarbejdet mellem Ejstrupholm IF og Nr. Snede GF have lagt ud med en udekamp i serie 3 mod Karup/Kølvrå 07 lørdag, mens EIF/NSG's andethold i serie 4 skulle have haft fordel af hjemmebane i opgøret mod Stensballe IK.

Ligesom de to følgende spillerunder er kampene altså udsat, og det er usikkert, om de overhovedet vil nå at kunne afvikles, inden turneringen slutter sidst i juni.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul