Flytning af skur kræver landzonetilladelse

Skurets fremtidige placering er vist med den røde firkant nederst i billedet – dets nuværende placering er skraveret med rødt (illustration: Ikast-Brande Kommune)

Børnehaven Uhrskoven i Uhres ønske om at flytte et skur indenfor børnehavens grund har krævet en landzonetilladelse fra Ikast-Brande Kommune.

Skuret, som blot er på ca. 22 kvadratmeter, er i dag er placeret nord for børnehaven, men Uhrskoven har ønsket at flytte skuret om på legepladsen på den modsatte side af bygningen.

For at have alle formalia på plads, har Uhrskoven derfor søgt Ikast-Brande Kommune om en landzonetilladelse til flytningen og den nye placering, en tilladelse kommunen har bevilget.

Hos Ikast-Brande Kommune har man vurderet, at skurets nye placering hverken vil påvirke naboer, landskab eller natur negativt, da der er tale om et eksisterende skur, som placeres afskærmet fra omgivelserne af eksisterende beplantning ca. 27 meter nord for den nærmeste nabobeboelse (Uhre Byvej 45).

Skuret skønnes derfor at være er af underordnet betydning for naboerne, og heller ikke naturen eller dyrelivet i området skønnes truet af flytningen, fremgår det af afgørelsen.

Eftersom skuret er mindre end 8,5 meter højt, er det heller ikke i konflikt med kirkebyggelinjen, selvom afstanden til Uhre Kirke er mindre end 300 meter.

Landzonetilladelsen til at flytte skuret må først udnyttes efter klagefristens udløb d. 25. juli.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul