Flytning af Borgerservice yderligere udsat

Den flytning af Borgerservice fra det tidl. rådhus til biblioteket, der skulle have fundet sted pr. 1. marts, er nu udsat yderligere.

Kort før månedsskiftet meddelte Ikast-Brande Kommune, at flytningen var udskudt, indtil byrådet havde genbehandlet sagen, hvilket skulle være sket på byrådsmødet på mandag. Først skulle flytningen dog en tur gennem økonomi- og planudvalget, som på sit møde tirsdag udbad sig yderligere oplysninger om mulighederne for at udstede pas og kørekort på biblioteket.

Dermed er punktet pillet af dagsordenen på mandagens byrådsmøde og vil tidligst kunne behandles, når byrådet mødes igen næste gang 24. april.

Indtil da fortsætter Borgerservice i Brande som hidtil, mens lukningen af Borgerservice i Nr. Snede er trådt i kraft pr. 1. marts.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul