Flot kvartal fra Biomar
Schouw & Co. der ejer Biomar i Brande løfter indtjeningen med 28 procent i årets første kvartal
Schouw & Co. løftede indtjeningen til 625 mio. kr. i årets første kvartal, hvilket svarer til en stigning på 28 procent sammenlignet med samme periode i 2023.
Schouw & Co. har fået en fornuftig begyndelse på 2024, da både indtjeningen og pengestrømmen fra driften blev markant højere i første kvartal end i samme kvartal i 2023. Indtjeningen i 1. kvartal landede på 625 mio. kr. (EBITDA), og det var en fremgang på 28 procent sammenlignet med året før.
– Vi har et fokus på at forbedre driftsindtjeningen i virksomhederne og skabe et godt cash flow fra driften, og det er lykkedes i 1. kvartal. Den forbedrede indtjening skyldes først og fremmest et usædvanligt godt kvartal i vores største virksomhed, Biomar, der øgede indtjeningen med 131 procent til 270 mio. kr. (EBITDA), siger adm. direktør Jens Bjerg Sørensen fra Schouw & Co.
Billedte er fra sidste år hvor 9. klasse på Artium besøgte Biomar som en del af et entreprenant projekt i skolen. Foto Anne-Marie Pedersen.
Tilføj kommentar