Flere unge skal inspireres til at tage en erhvervsuddannelse

Niels Hansen

Af formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen.

Der er brug for, at flere unge fra Midt- og Vestjylland uddanner sig til snedker, murer, tømrer, struktør eller andre håndværksfag. Heldigvis har vi mange gode unge rollemodeller til at vise de mange muligheder en erhvervsuddannelse giver, og hvor dygtig en håndværker man kan blive, hvis man arbejder hårdt for det.

Det gælder fx murerlærling Nikolaj Skydsgaard Hansen fra HNN Byggefirma i Videbæk, der i år var med til VM i håndværksfag. Han kunne rejse fra Rusland med en flot niendeplads og en ’Medaillon of Excellence’ for sin høje præstation under konkurrencen.

Kære unge, jeg håber, at dygtige håndværksprofiler som Nikolaj Skydsgaard Hansen kan være med til at inspirere jer til søge mod bygge- og anlægsbranchen. I kan jo starte med at snuse til de stolte håndværkertraditioner ved at tage en uge i erhvervspraktik i en af de mange lokale virksomheder. Her kan I få en smagsprøve på, hvad det vil sige at arbejde som fx brolægger, tømrer eller murer. Fra 2020 bliver det obligatorisk for alle folkeskoler at tilbyde, at deres elever kan komme i erhvervspraktik, og jeg håber, at I vil gribe den mulighed.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul