Farvel til byrådet
Kommunalvalget d. 19. november 2013 betød dels som følge af vælgernes dom, dels som konsekvens af en nedskæring af antallet af byrådsmedlemmer fra 25 til 23 goddag til 7 nye byrødder, mens 9 blev forhenværende. 3 genopstillede ikke, 6 andre opnåede ikke tilstrækkeligt mange stemmer til at bevare deres plads i byrådssalen.
De mange nye byrådsmedlemmer er tidligere blevet præsenteret i Focus, og nu har Brande Bladet taget en snak med 3 af de lokale politikere, der med udgangen af 2013 sagde farvel til byrådsarbejdet for at høre, hvordan tilværelsen i det første år udenfor byrådspolitik har formet sig.
En af dem, der selv traf beslutningen, var Fælleslistens Erik René Pedersen, der som nyvalgt til byrådet i Brande i 2001 blev udpeget til formand for Teknik- og Miljøudvalget samt medlem af Økonomiudvalget. Poster han bevarede i den første byrådsperiode i den sammenlagte Ikast-Brande Kommune, hvorefter han i de sidste 4 af sine i alt 12 år som byrådsmedlem bestred posten som formand for Arbejdsmarkedsudvalget.
Hvordan han har oplevet det første år uden byrådsarbejde kan du læse om i Brande Bladet på mandag.
Tilføj kommentar