Farvehjørnet er åbnet

Torsdag d. 1. juli kunne Lone og Preben Gjerstrup byde velkommen til de første kunder i deres nye butik i Solgården. Butikken, som forhandler maling og tapet, har fået navnet Farvehjørnet.

De seneste uger er gået med at male og istandsætte lokalerne, som indtil november sidste år var rammen om byens eneste tilbageværende solcenter.

Lone og Preben Gjerstrup er tilflyttere fra København, hvor de har drevet to Flügger-butikker på Nørrebro, men i Brande er det maling fra det velrenommerede familiefirma Becker & Jørgensen, der skal langes over disken.

At valget lige faldt på Brande skyldes ikke mindst, at ægteparret har både børn og børnebørn boende i Nr. Snede.

Selvom butikken altså nu er åbnet, mangler Lone lige at gøre den sidste del helt klar: I det hjørne, som indtil sidste år blev brugt til udstilling af forskellige VVS-artikler, skal der indrettes et kreativt hjørne med forskellige hobbyartikler.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul