Fairplay på Meny’en

Meny-købmand Ole V. Hansen (t.h.) lægger an til at skænke en kop fairplay-kaffe for BIF-formand Michael Koch.

Brande IF og Meny har indgået et samarbejde om at servere fairplay-kaffe i forbindelse med alle ungdomsafdelingens hjemmekampe.

Hvis man har drukket en kop kaffe sammen, er der knap så stor risiko for, at man sviner hinanden – eller dommeren – til under kampen. Så enkel er baggrunden for, at Brande IF genoptager ud-skænkningen af fairplay-kaffe, nu i samarbejde med Meny og Merrild. I praksis kommer det til at foregå ved, at forældrene til hjemmeholdets spillere henter den friskbryggede kaffe i klubhuset og tager den med ud på banen, hvor den tænkes indtaget i fællesskab under kampen.

BIF-formand Michael Koch er også formand for DBU Jyllands (der tidligere hed JBU) fairplayudvalg, så han er glad for aftalen af flere årsager.

- Det er kanon, at man kan prøve ideerne af – det er en rigtig god mulighed, siger han og håber, at konceptet kan udbredes til samtlige jyske klubber fra Skagen til grænsen.

Ole V. Hansen, indehaver af Meny, har selv fodboldspillende børn på 7 og 10 år, så han kender alt til stemningen fra sidelinjen.

– Det er en drøngo’ ide. Der er altid nogen, der går lige lovlig meget op i det, siger han og fortsætter:

- Man skal huske på, at det kun er børn.

Læs mere i Brande Bladet onsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul