Færre konsulenter, ikke flere

Frank Heidemann Sørensen

På et vælgermøde i Brande spurgte en tilhører, om vi paneldeltagere ville bakke op om et konservativt ønske, om ansætte en bosætningskonsulent. Socialdemokraterne vil meget gerne øge fokus på bosætning, men ikke ved at ansætte dyre konsulenter – vi ønsker i stedet at få minimeret brugen af dyre konsulenter og dermed spare nogle af de 122 mill. kr. som byrådet har til opgave at spare de kommende år. Opgaven skal nytænkes, men kan sagtens løses af vore medarbejdere og dygtige samarbejdspartnere fx turistforeningen.

I det hele taget vidner læserbreve fra konservative kandidater i de sidste uger ikke om, at man tager kommunens økonomiske udfordring alvorligt. En kandidat lover produktionskøkkener på alle plejehjem og at man udtræder af fælleskommunale indkøbsordninger – tiltag der vil øge driften med 2 cifrede millionbeløb hvert år. En anden kandidat ønsker at kommunen skal betale for behandlinger som borgerne ikke er berettiget til og at kommunen fremadrettet skal betale for alternative behandlinger. Tiltag som også vil øge driften med mange millioner kroner.

Er det kun to helt private udmeldinger eller er det virkelig økonomisk ansvarlig konservativ politik?

Jeg synes, man skylder svar på, hvor man vil finde de mange millioner til ovennævnte driftsudvidelser – er det på ældreområdet, på børneområdet eller på handicapområdet. Eller lover man bare uden at have gennemtænkt konsekvenserne.

Socialdemokraterne vil gerne bedre velfærd. Det får man ikke ved at fyre et stort antal varme hænder i de ovennævnte områder.

Frank Heidemann Sørensen, borgmesterkandidat for Socialdemokratiet

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul