To færdselsuheld på Sdr. Ommevej

Torsdag eftermiddag skete der uafhængigt af hinanden to færdselsuheld på Sdr. Ommevej.
Kl. 13.40 giv det galt for en 64-årig mand fra Hejnsvig, der kom kørende i sydvestlig retning. Mellem Skærlund og Blåhøj fik han det ene hjulpar ud i rabatten, og efter at have kørt sådan over en strækning på 300 meter, røg han i grøften.
Politiet mistænker manden for at have været spirituspåvirket, og der blev derfor udtaget en blodprøve på ham.
Fire timer senere skete der endnu et uheld på samme strækning, men her er det sparsomt med oplysninger, eftersom den forulykkede fører, der er diabetiker, hvilket kan have været årsag til uheldet, var blevet afhentet af sin hustru, inden politipatruljen nåede frem til stedet.
I begge tilfælde skete der udelukkende materiel skade.
Tilføj kommentar