Eventyret om Engparkens sansehave fik en lykkelig slutning

Den har været længe undervejs, men fredag kunne beboere, pårørende, personale, håndværkere og ikke mindst Engparkens Venner indvie plejecenterets nyanlagte sansehave.

I dagens anledning havde Engparkens leder, Connie Farsinsen, og aktivitetsmedarbejder Jane Villadsen forfattet et helt lille eventyr om sansehavens tilblivelse. Et eventyr, der startede med et plejecenter, der gerne ville give sine beboere nogle gode oplevelser, og nogle ”fine folk” på kommunen, der gerne ville flytte byens daghjem.

Til det formål blev der opført en helt ny samlingssal, og man besluttede desuden at anlægge en have, så beboerne kunne nyde udelivet og naturen; en have hvor alle sanser kunne blive vakt.

Det var dog ikke uden forhindringer at nå frem til det færdige resultat. Først måtte Engparken gennem et lederskifte, så blev verden ramt af corona, og selvom de fremmødte byrådspolitikere hver spædede til med en 50’er, da samlingssalen blev indviet, kneb det også med finansieringen.

Den udfordring blev dog også klaret, da Socialstyrelsen pludselig meddelte, at de ville bevilge næsten 850.000 kr. til haven. ”Så kom der for alvor gang i sagerne, og inden længe stod den smukkeste sansehave færdig med stimuli til både krop og sjæl”, berettede de to eventyrfortællere, inden de takkede alle, der har været med til at gøre haven til virkelighed.

Kom med til indvielsen af Engparkens sansehave i næste uges udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul