Et halvt århundrede i samme butik

Lisbeth Kjeldsen

Onsdag den 1. marts kan Lisbeth Kjeldsen (bill.) fejre sit 50-års jubilæum hos Kvickly Brande, men faktisk har hun været ansat i Coop – eller FDB, som dagligvarekoncernen hed tidligere – endnu længere.

Lisbeth Kjeldsen blev i 1969 udlært som ekspeditrice i Brugsen i Højmark. Herefter tog hun et halvt år på idrætshøjskole i Gjerlev på Sjælland, inden hun skiftede spor og arbejdede et halvt år på Norsminde Kro. Her lavede hun mad og klarede alt forefaldende arbejde i kroens køkken, men det var også her, hun blev klar over, at det ikke var i restaurationsbranchen, hendes fremtid lå, smiler hun skævt – arbejdet var såmænd godt nok, butiksarbejdet og kontakten med kunderne trak bare mere. Derfor gik turen tilbage til lærepladsen i Højmark, hvor hendes afløser lige havde sagt op, og i marts 1971 kom hun til Brugsen i Ikast.

To år senere begyndte Lisbeth Kjeldsen som 23-årig på lageret i det, der dengang hed Brugsen i Brande, men efter blot 2 måneder kom hun ind på kontoret, hvor hun med tiden overtog stillingen som administrationschef med ansvar for butikkens regnskaber, løbende indrapporteringer og kontrolfunktioner.

Læs hele portrættet af 50-års jubilaren i Brande Bladet tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul