Q8 dropper Brande
Til sommer er det definitivt slut med Q8-tanken på Vejlevej. Tankstationen må ligesom nabohuset vige pladsen til fordel for udbygningen af Engparken, og dermed er det slut med betjente tankanlæg i Brande.
Egentlig var det planen, at Q8 skulle lukke med udgangen af marts, men forpagter Jette Lyhne har fået forlænget fristen til d. 1. juli. Q8 har tidligere meldt ud, at man fortsat ønskede at være repræsenteret i Brande, helst i umiddelbar nærhed af motorvejen, men de planer ser nu ud til at løbe ud i ørkensandet.
Marie Schou Petersen, kommunikationschef hos Q8, siger således:
- Vi har ikke på nuværende tidspunkt nogle konkrete planer om at åbne et nyt anlæg i Brande, men det kan ikke afvises, at vi senere, når det nuværende anlæg er lukket, ser på mulighederne i området.
Læs mere i Brande Bladet onsdag.
Tilføj kommentar