Name It inviterer til genbrug
Bestsellers børnetøjsbrand Name It inviterer sine kunder til at aflevere deres aflagte tøj i kædens butikker. Tøjet genbruges herefter enten som det er eller nedbrydes til fibre til brug i nyproduktion. Overskuddet skal bidrage til at forbedre børns vilkår.
Name It har til formålet indgået samarbejde med et tysk genbrugsfirma, I:CO, som vil stå for håndteringen af det aflagte tøj, der fra udgangen af oktober kan indleveres i kædens butikker uanset brand.
For hvert kilo tekstil donerer kæden 4,50 kr. til en velgørende organisation, der arbejder på at forbedre børns vilkår.
Genbrug en kæde-trend
Genbrugsordningen med titlen ’Be Green’ er det sidste års tid blevet prøvekørt i alle danske og udvalgte svenske Name It-butikker og indføres nu også i Norge, Finland, Island, Irland, Tyskland, Østrig og Holland.
Tilføj kommentar