Bestseller Retail Europe halverer bundlinjen

Regnskabet fra Bestsellers retail-division viser dårligere indtjening. Det vil betyde butikslukninger.
Det nye regnskab for Bestseller Retail Europe A/S viser, at resultatet efter skat blev halveret fra 41 mio. kr. i 2012/13 til 19 mio. kr. i 2013/14. Resultatet af ordinær primær drift blev minus 1,7 mio. kr. Det ordinære resultat før skat blev 20 mio. kr. mod 43 mio. kr. i 2012/2013. Bruttofortjenesten steg fra 33 mio. kr. til 38 mio. kr.
Omsætningen fremgår ikke af regnskabet, men Dagbladet Børsen oplyser, at Bestseller Retail Europe A/S, som står for 10% af Bestsellers samlede omsætning og for en stor del af salget i koncernens egne butikker, har tabt 30% af omsætningen de seneste to år.
Bestseller Retail Europe driver godt 550 af Bestsellers egne butikker i Europa, og i regnskabet indgår retailselskaber for Tyskland, Holland, Polen, Østrig, Luxembourg, Tjekkiet, Irland, Slovakiet, Schweiz, Belgien og Danmark.
Til Børsen oplyser selskabets adm. direktør Finn Poulsen, som ejer en fjerdedel af selskabet, at Bestseller Retail Europe A/S nu søsætter planer, som skal give kunderne mere for pengene og sikre butikkerne en større omsætning pr. kvadratmeter samt højere omsætningshastighed.
Samtidig erkender Finn Poulsen, at Bestseller må lukke butikker, der er åbnet på forkerte placeringer. Omkring hver 20. butik vil derfor blive afviklet i løbet af de kommende tre år.
Bestseller forventes at offentliggøre nøgletal for hele koncernen i den næste uge.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul