En løbehjulstyv er på spil i Uhre!

Af Anne-Marie Pedersen

En løbehjulstyv i Uhre, - det kan da ikke passe! Men den er god nok. Dog er det på Uhre Friskole, hvor 6. klasse i de sidste mange uger har øvet sig på skuespillet - Frode og alle de andre rødder - til dette års skolefest, at løbehjulstyven huserer.

Skolefesten med dertil hørende skuespil fra årets 6. klasses elever har været en tradition på Uhre Friskole i mange år. Ifølge skolelederen på skolen Johnny B. Hessellund, så er den årlige skolefest en del af skolens DNA. Skolefesten er jo for alle eleverne på skolen og deres familier. Vi forventer mellem 400 og 450 gæster, så der er en del logistik, der skal tilpasses. Men det plejer at være en rigtig hyggelig aften, og det er godt for fællesskabet for både børn og voksne. Det er altid 6. årgang på skolen, der står for skuespillet. I denne alder har børnene fået en vis modenhed og der er tillid eleverne imellem. Det kræver jo lidt at stille sig op på scenen foran alle de andre elever og deres forældre. Samtidig er skuespillet og alt det arbejde eleverne lægger i det, en slags afslutning på årene i mellemtrinnet for eleverne. Så er de ligesom klar til at komme i overbygningen, smiler Johnny.

På billedet ses første skoledag for Frode og hans klassekammerater. Foto: Anne-Marie Pedersen.

Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.

 

 

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul