En aktiv børne- og kulturpolitik er også en aktiv bosætningsstrategi

Inge Dinis

Sidste år blev undersøgelse om bosætning offentliggjort. Hvorfor man vælger at flytte til en given kommune. Kulturområdet var et af de vigtigste parametre for at lokke tilflyttere til. Det var ikke overraskende for mig. Jeg er SÅ stolt af det tilbud, vi har i Ikast-Brande kommune. I hovedbyerne, i de 4-byer og i landsbyerne!

Idræt, bibliotek, musikskole, kulturskole, de uniformerede korps og andre f.eks. uorganiserede tilbud viser i store undersøgelser at have mærkbar fokus fra pendlere!

Jeg vil gerne have tilflyttere til kommunen. Blandt andet derfor skal vi satse på kultur og fritidspolitikken. Men gode folkeskoler og daginstitutioner er for mig det allervigtigste. Hvis tingene ikke virker for de mindste børn, så er kommunen ikke attraktiv.

Socialdemokraterne vil støtte kulturlivet i Ikast-Brande kommune – i hele kommunen! Jeg vil arbejde for, at der er åbne biblioteker i hele kommunen, Fri og lige adgang til viden - at der er musikskoletilbud overalt - gerne billigere end det er i dag – at der fortsat er mulighed for tilskud til lederuddannelse i foreningslivet, at der er gode rammer at arbejde under i hele kulturområdet.

Det vil jeg for borgernes skyld. Vi fortjener i Ikast-Brande kommune at have et rigt børne-, forenings- og kulturliv.

Jeg tror på, at hvis vi sætter større fokus på børne- og kulturpolitikken, så får vi flere tilflyttere.

Inge Dinis,
byrådsmedlem og -kandidat for Socialdemokratiet

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul