Ekstra fut i festen
Indsendt af Mikael Lund den fre, 26/08/2016 - 08:55

En 20-årig mand fra Ejstrupholm valgte torsdag aften en noget alternativ og langtfra ufarlig måde at sætte ekstra gang i festen på Baren i Østergade i Herning på.
Kl. 23.15 kastede manden et tændt romerlys ind på dansegulvet, hvilket udover en 2-årig karantæne fra værtshuset nu koster ham både en sigtelse for overtrædelse af fyrværkeriloven og en langt alvorligere sigtelse for at bringe andres liv og førlighed i fare.
Ingen kom dog noget til ved episoden.
Tilføj kommentar