Ejstrupholmer bremsede spritbilist
Indsendt af Mikael Lund den man, 12/11/2018 - 08:52
Politiet har stor ros til en 44-årig ejstrupholmer, som fredag aften kort efter kl. 20 foretog en civil anholdelse af en formodet spritbilist på byens Circle K-tankstation.
Manden havde observeret en medtrafikants slingrende kørsel, så da han drejede ind på tankstationen, valgte den 44-årige mand at tilbageholde ham og tilkalde politiet.
En alkometertest viste da også ganske rigtigt, at den slingrende bilist havde en promille langt over det tilladte, og han var desuden i forvejen frakendt førerretten i 10 år. Spritbilisten var en 66-årig mand fra Horsens.
Tilføj kommentar