E-sport for unge/voksne med autisme

I weekenden havde Autismecenter Vest og IBeS arrangeret et LAN-event for unge/voksne med ASF. Arrangementet fandt sted hos Autismecenter Vest i Herning.

Arrangementet var skabt for at samle de unge/voksne med ASF, der kan have udfordringer i forhold til at komme ud og skabe netværk. Her skulle ingen stå til regnskab for noget eller svare på hvad deres interesse var, for her var der en fællesnævner, nemlig gaming og e-sport.

- Mange sidder alene hjemme og spiller, særligt denne målgruppe kan have problemer med isolation og ensomhed. Her kommer de ud blandt ligestillede og får knyttet venskaber gennem gaming, så derfor mener vi at vi har skabt et godt tilbud, fortæller Kristina Bech Jørgensen, der er daglig leder hos Kompetencecenter Specialisterne, som er en del af Autismecenter Vest.

10 deltagere i alderen 14-27 år var mødt op til arrangementet med både PC og spillekonsol. Uanset hvilken platform de spillede på, var der ingen der pegede fingre af nogen, og alle følte sig velkommen.

Lørdag var der et oplæg omkring gaming og e-sport, og begge dage var der morgenmad sponseret af Kagehuset i Brande, så de unge mennesker fik en god start på dagen.

Hos Ikast-Brande eSport er der i forvejen børn og unge med forskellige diagnoser, men her er alle ens, netop fordi de deler en fælles interesse, som bliver større og større.

- Det er bestemt ikke sidste gang, vi har afholdt et sådant arrangement – dette var blot starten! Vi påtænker at samarbejde om et LAN kun for piger til foråret og vender tilbage med endnu et LAN event for alle med ASF i efteråret 2017, siger formand for IBeS, Dennis M. Sørensen.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul