Drama til slut

Gives Jakob Kristensen sørger med det første af sine to mål for at skabe balance i regnskabet efter 12 minutters spil. Til højre for ham forsøger Brandes Alex Christophersen at bremse ham, mens Carsten Nielsen og Christoffer Nielsen (med nr. 13) kommer for sent.

Trods en drømmestart lykkedes det ikke Brande IF’s nyoprykkede serie 1-mandskab at få point i torsdagens lokalopgør mod Give.

Det var i den grad Brande, der havde revanche til gode, da de to mandskaber tørnede sammen til årets første lokalopgør på kunstgræsset på Brande Stadion. Sidst de to hold spillede i samme række i efteråret 2020, vandt Give begge indbyrdes opgør og endte med at rykke op i jyllandsserien, og det seneste møde mellem de to hold i pokalturneringen sidste sommer endte også med Give-sejr.

Det var der ikke udsigt til, da Brandes Nikolaj Jakobsen efter blot 3 minutters spil nærmest befandt sig mutters alene på Gives banehalvdel, og alene med Give-keeper Jan Rasmussen svigtede sidste sæsons topscorer ikke.

Glæde varede i præcis 9 minutter; Carsten Nielsen fik ikke fart nok i sit hovedstød, da han forsøgte at heade bolden tilbage til målmand Daniel Søgård, og så kunne Jakob Kristensen smutte imellem og i to forsøg sørge for balance i regnskabet.

Inden pausen bragte gæsterne sig foran med 2-1, og 10 minutter efter pausen gjorde de det også til 3-1, inden Nikolaj Jakobsen fik reduceret på straffespark fem minutter før tid, iøvrigt Brandes andet straffespark i kampen.

Mere blev det imidlertid ikke til, og så kunne Give endnu engang indkassere alle tre point efter en dramatisk kamp mod Brande, denne gang med cifrene 3-2.

Læs mere om lokalopgøret i Brande Bladet tirsdag.

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul