DM i orienteringsløb på Harrild Hede
Indsendt af Mikael Lund den tir, 04/09/2018 - 15:06
På lørdag d. 8. september står Herning Orienteringsklub for, at Danmarks bedste stafethold i orienteringsløb kan findes. På Harrild Hede skal knap 700 løbere kæmpe om guld og ære. Med stævneplads ved Naturcenter Harrild Hede er der lagt op til drabelige dueller i skov og lyng.
De første løbere bliver sendt afsted klokken 13. Hver aldersklasse har fælles start og løber side om side ind i skoven.
Det er to spændte stævneledere, Kim Gottlieb og Mads Kruse Juhl, der ser frem til Danmarksmesterskabet.
- Nu har vi arbejdet i lang tid for at få alt til at klappe på lørdag. Så vi glæder os naturligvis til at sende alle løbere afsted og overrække medaljer til Danmarks bedste stafethold, siger Kim Gottlieb.
Tilføj kommentar