Dina Raabjerg kan gøre en forskel for Midt- og Vestjylland
![Dina Raabjerg](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/dina_raabjerg_17.jpg?itok=ouraviRQ)
Dina Raabjerg er det bedste valg for Midt- og Vestjylland. Hun har gode chancer for at blive valgt til Folketinget, og vi tror på, at hun kan gøre en meget stor forskel.
De dårlige meningsmålinger den seneste til har ikke forhindret os i at holde snuden i sporet. Vi mener nemlig, at vi stadig sidder med det bedste kort på hånden, da vores folketingskandidat, Dina Raabjerg, er en af de skarpeste politiske begavelser og nok den bedste konservative kandidat i vores område i årtier. Dina er tilmed udstyret med enestående strategiske evner. Hun har årtiers erfaring fra både det private erhvervsliv og det offentlige. Hun har arbejdet i Økonomistyrelsen, været økonomichef i en kommune og arbejder i dag med offentlige udbud i et af landets største IT-selskaber.
Dina bor i Ikast-Brande Kommune og er dybt engageret i det lokale (forenings-)liv i både Ikast og Brande. Hun er rundet af det jyske sindelag og vil kæmpe for det område, hun kommer fra. Hun er den stemme, som vores område har brug for. Ingen anden kandidat vil kunne kæmpe bedre for Midt- og Vestjylland.
Vores klare anbefaling er at stemme personligt og lokalt på Dina Raabjerg den 1. november. Det har vi alle brug for. For dig og for Midt- og Vestjylland.
På vegne af bestyrelsen for Ikast-Brande Konservative Vælgerforening
Tomas Bjerre
Formand
Tilføj kommentar