Det er lysten, der driver værket!

Finn Vestergaard

Af Finn Vestergaard, Ikast, byrådskandidat for Kristendemokraterne

Sådan hedder et gammelt ordsprog. Det betyder, at resultatet af den gode ledelse måles på medarbejdernes oplevelse af arbejdslyst – og ikke på den økonomiske bundlinje. Det er sandt, men ser man nøjere efter, og husker man det citerede ordsprog, så hænger det hele jo sammen til sidst. I virkeligheden er der ikke én, men flere bundlinjer. Vi er vant til kun at tænke på den kortsigtede, økonomiske bundlinje, men i virkelighedens verden er der flere bundlinjer eller flere slags resultater af ledelse.

Min drøm er, at Ikast-Brande Kommune ikke kun skal have førstepladsen som erhvervskommune, men også inden for ældreomsorg og skoleområdet. Vi har fantastiske lærer i vores folke- og friskoler, sygeplejersker, sosu-assistenter og -hjælpere i hjemmeplejen og på vores plejehjem. Lad os styrke god ledelse, så medarbejderne bliver hørt og værdsat ud fra det hele menneskesyn. Vi er jo skabt med en personlighed, en åndelighed og en fysisk krop, som skal anerkendes, værdsættes og plejes fra vugge til grav.

Det er vigtigt, at vi stræber efter en kultur, hvor vi har omsorg for hinanden og derigennem gør hinanden gode til at være den bedste udgave af os selv.

Stem personligt og gerne på en af KDs kandidater på Liste K “Ny tillid til hinanden”.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul