Det blev tæt – meget tæt

15 stemmer manglede Annette Mosegaard i at blive Venstres borgmesterkandidat i Ikast-Brande kommune, da første afstemningsrunde blev talt op.
208 stemmer fik hun mod Ib Lauritsens 189.
Da der kræves 50% stemmeflertal, måtte man gennem en ny runde. Denne gang uden Henrik Engedahl, der med sine 47 stemmer blev siet fra.
Det spændende blev så hvor Engedahls 47 stemmer ville gå hen.
Og medens salen holdt kaffepause blev de 445 stemmesedler talt op.
De viste at 46 af de afgive stemmer på Henrik Engedahl nu havde bevæget sig over til Ib Lauritsen, der dermed blev valgt som Venstre borgmesterkandidat i Ikast-Brande kommune med 235 stemmer mod Annette Mosegaards 209.
Efter afstemningen tog Ib Lauritsen ordet:
Jeg har selvfølgelig noteret mig at mange ønskede en anden kandidat – det har jeg respekt for.
Men jeg vil lægge mig i selen for at udfylde opgaven.
Men nu trænger vi til en politisk sommerferie!
Ib Lauritsen kom i Ikast-Brande byråd i 2005, ved kommunesammenlægningen, og har siddet i byrådet siden.
Privat driver han en ejendom på 850 hektar, som de to ældste børn i dag står for driften af.
- Så ja jeg har tid til at være borgmester for kommunen, fortalte han de mange tilhørere under præsentationsrunden forud for valget.
Og så var der en sidegvevinst til venstre på valgdagen. Partiet havde fået en medlemsfremgang på hele 55% op til borgmesterkandidatvalget.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul